Oftest stillede spørgsmål

Du har ikke brug for en byggerådgiver. Der er ikke noget krav om at man skal bruge en byggerådgiver. Der stilles krav til certificering ved brandrådgivere og statikere som arbejder med komplekse projekter. I langt de fleste tilfælde er det ikke relevant og det er det sandsynligvis heller ikke i dit.

Du har til gengæld brug for sikkerhed. Sikkerhed og tryghed i dit byggeri som er noget jeg tilbyder.

Som byggerådgiver vejleder jeg dig og dit byggeprojekt i forhold til materialevalg, udformning, lovkrav og udførelse. Jeg tilbyder at lave materialet du skal bruge for at få din byggetilladelse. Jeg arbejder også sammen med brandrådgiver, landmåler samt statiker.

Jeg kan give dig trygheden og føre dig sikkert gennem dit byggeprojekt.

En byggetilladelse er en tilladelse som kommunen udsteder til bygherrer, private eller erhverv, som betyder at man får tilladelse til at opføre et byggeri som man har beskrevet. En byggetilladelse er ikke nok til at tage din bygning i brug efter du er færdig – til dette kræver det at du efter byggeriet er opført dokumenterer at alle krav er overholdt. På den måde kan man sige at byggetilladelsen er en todelt affære, hvor man først får tilladelse til et byggeprojekt hvorefter man dokumenterer at man faktisk har gjort som man beskrev og at det er lovligt opført.

Bygningsreglementet stiller krav til hvornår et byggeri kræver byggetilladelse. Som tommelfingerregel skal man søge om byggetilladelse hvis man bygger til eller laver nybyg. Man kan i de fleste tilfælde renovere hele dele af sit hus og bygge eller nedrive indvendige vægge uden byggetilladelse.

Til en ansøgning om byggetilladelse skal man altid bruge:

  • En situationsplan over hele grunden og alle dets bygninger
  • En plantegning over rum og etager
  • Samt facade tegninger (opstalter) af bygningen set fra alle fire sider.

Tegningsmaterialet skal være målsat.